Vi støber dine plastemner
Specialister i sprøjtestøbning, sprøjteblæsestøbning og 2-K
Hos J. Krebs & Co. har vi en dyb viden om plast, og om hvordan plast opfører sig i produktion. Vi er totalleverandør med speciale i sprøjtestøbning herunder også 2-k samt sprøjteblæsestøbning af dine emner i plast. Vi producerer plastemner i mange forskellige størrelser (fra 0,01 g til 1.000 gram) med primært fokus på tekniske artikler, medicinske artikler samt emballage og yder også med rådgivning og analyser i forbindelse med eks. udvikling og produktion af emner.
Vores produktion er bemandet 24-7, hvilket gør os meget konkurrencedygtige til produktion af også mindre og mellemstore produktserier og sikrer dig hurtig levering.
Vi tilbyder også for montage og systemleverancer og har har egen værktøjsafdeling til mindre reparationer og service. Herudover har vi renrums faciliteter adskilt fra den øvrige produktion, som kan tilpasses kundekrav.
Produktionskompetencer:
- Sprøjtestøbning op til 1.000 gram
- Sprøjteblæsestøbning
- 2-K
- Freeform Injection Molding (FIM)
- Renrumsfaciliteter
- Montage
- Systemleverancer
- Produktion 24-7
Materialer
Vi arbejder med mange forskellige materialetyper af plast. Alt efter dine krav til bl.a. anvendelse af bioplast, hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve, har vi lang erfaring og kan rådgive dig bedst muligt ift. din produktion. Ønsker du, at vi anvender dit eget plastgranulat, er det også muligt.
Herudover arbejder vi kontinuerligt med at udforske mere bæredygtige materialetyper, hvor vi har nogle spændende projekter i støbeskeen.